Kontakt
 
Kontakt os
Åbningstider: 
Du kan kontakte Kundeservice mandag til torsdag fra 8:00-16:00 og fredag fra 08:00-15:30
Hovedkontor
Tlf.: 
59 57 03 30

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har et spørgsmål til vores produkter eller systemer.

Her finder du kontaktoplysninger:

Salg

Teknisk salg

Kundeservice

You are here

Skab et bedre lydmiljø
Støj kan bekæmpes i det rum, hvor den opstår ved at opsætte et stort antal effektive absorbenter, men man kan også lydisolere, således at støjen ikke breder sig til andre rum.

Lydisolering

Fortætningen af byerne kombineret med stadig flere støjproducerende maskiner og aktiviteter skaber nye lydmæssige udfordringer i vores hverdag. Og behovet for lydisolerende bygningsdele er derfor blevet en endnu større nødvendighed, for at skabe et behageligt lydmiljø.

Vi lever i en verden, som ofte er støjende. Mere end halvdelen af verdens befolkning lever nu i byerne, som bliver stadig tættere befolket. Alene i Europa deler 331 millioner mennesker væg med deres nabo14. Mekaniske transportformer – biler, tog, fly mv. – er blevet billige og let tilgængelige og benyttes i stor stil. I både Europa og USA har gennemsnitligt hver anden indbygger en privatbil15.  Derfor, er det nu også endnu vigtigere at tænke lydisolering ind i konstruktionen.

Gipspladens lydisolerende egenskaber er enestående. Dette skyldes først og fremmest en passende kombination af vægt og stivhed i forhold til tykkelsen. Formstabiliteten reducerer endvidere risiko for lydlækager gennem revnedannelser i fuger og tilslutninger.

Inden for bygningsakustik skelnes mellem ønsket lyd – vellyd og uønsket lyd – støj. Hørbarheden af den ønskede lyd kan forbedres ved et passende valg af lydabsorbenter og lydreflektorer, dvs. ved at forbedre ”akustikken”.

Støj kan bekæmpes i det rum, hvor den opstår ved at opsætte et stort antal effektive absorbenter, men man kan også lydisolere, således at støjen ikke breder sig til andre rum. Selv de højeste krav til luftlydisolation i Bygningsreglementet kan i dag opfyldes med skillevægge og lofter af gipsplader på stål- eller trælægter.

Vores Gyptone Akustikplader klarer desuden de fleste krav til lydabsorption og efterklangstid.

Lyd

Den lyd, vi kan høre, er trykvariationer, som er svingninger i luften. Men alle materialer også faste of flydende kan transportere lyd som trykvariationer. Derfor skelnes i bygningsakustikken mellem luftlyd og strukturlyd.

Frekvens og bølgelængde

Lydens frekvens (f) defineres som det antal svingninger, lyden udfører pr. sekund. Enheden er hertz (Hz). 1 Hz = 1 svingning pr. sekund. Bølgelængden (L) er udstrækningen af en svingningsperiode. Lavfrekvente baslyde har stor bølgelængde, medens højfrekvente diskantlyde har en lille bølgelængde. Bølgelængden bestemmes af frekvensen og udbredelseshastigheden.

L = c/f

c = 340 m/s er lydens hastighed i luft.

Lydtryk (decibel)

Forskellen mellem styrken af netop hørlig lyd og lyd, som forårsager smerte, er så stor, at den ikke kan illustreres tydeligt i en almindelig lineær skala. Derfor har man valgt at benytte en logaritmisk skala, der angiver lydtryksniveauet med enheden decibel (dB).
Den logaritmiske skala svarer godt til den måde, vi subjektivt opfatter lydstyrke på.

 

Lydtrykniveau (dB)

 

Ørets følsomhed

Hører man to rene toner lige efter hinanden, som har samme lydtryksniveau, men hver sin frekvens, vil man ikke opfatte dem som lige kraftige. Dette skyldes, at ørets følsomhed er frekvensafhængig. Lavfrekvent lyd – baslyde – skal indeholde væsentlig mere energi end høje toner for, at øret opfatter dem som lige kraftige. Øret kan opfatte lyd nede fra 15-20 Hz og op til 15-20.000 Hz. Med alderen nedsættes følsomheden især ved høje frekvenser.

dB(A)-begrebet

De standardiserede metoder til måling af støj tager hensyn til ørets frekvensafhængige følsomhed. I lydtrykmåleren findes et elektronisk filter, der efterligner årets følsomhedskurve. Derved fås et måleresultat, der tilnærmet beskriver ørets opfattelse af støjen. Dæmpningskurven for dette filter er internationalt standardiseret og kaldes A-kurven. Målenheden betegnes dB (A).

R’w-værdien

Lydisolerende vægge beskrives ved deres R’w-værdi. R’w angiver groft sagt – hvor mange dB som støj i senderummet der reduceres af væggen ind til modtagerummet. R’w-værdien beregnes ud fra en måling af reduktionstallet i 16 frekvensbånd. Den målte reduktionstalskurve sammenlignes med en vurderingskurve og R’w aflæses.

Laboratorieværdi – byggepladsmålinger

R’w-værdien i en færdig bygning vil afhænge dels af lydtransmission af andre veje. Der tales om flanketransmission, omvejstransmission og lækage. I laboratorier er man i stand til at eliminere de sekundære transmissionsveje, således at lydtransmissionen gennem selv væggen kan måles. Resultatet betegnes Rw-værdien (uden1). Den laboratoriemålte Rw-værdi vil altid være højere end den R’w-værdi der måles på byggepladsen. Gyproc’s lydklassificeringer angiver både R’w og opnåelige R’w-værdier, angivet som lydklasse.

 

Gipspladens lydisolerende egenskaber

Reduktionstallet for en plade bestemmes af dens vægt og dens stivhed. Reduktionstalskurven som funktion af frekvensen udviser et karakteristisk forløb, hvor reduktionstallet stiger med frekvensen indtil en vis frekvens, der kaldes den kritiske frekvens eller koincidensfrekvensen, hvor der optræder et dyk i kurven.

Koincidensfrekvensen er bestemt af pladens stivhed og tykkelse. Jo lettere og stivere pladematerialet er, des lavere koincidensfrekvens. Gipspladen er en enestående kombination af egenskaberne tung, tynd og bøjlig/elastisk. Det giver gipspladen særdeles gode lydisolerende egenskaber, bl.a. fordi koincidensfrekvensen ligger i et ”ufarligt” frekvensområde.

Gipspladevæggens lydegenskaber

Gipspladevæggens reduktionstal afhænger af fire faktorer:

  1. Antallet af gipsplader. To lag plader er bedre end et.
  2. Hulrummets dybde. Hulrumsdybder på op til 95 mm giver den bedste effekt.
  3. Absorbenten i hulrummet. Allerede ved 30 mm mineraluld opnås en god effekt.
  4. Stive forbindelser mellem de to væghalvdele.

Jo svagere forbindelse, des bedre lydisolering. Generelt gælder det, at stållægter på grund af deres elasticitet er betydeligt bedre end trælægter, og at et dobbelt lægteskelet er bedre end et enkelt. Et afgørende og vigtigt krav er at bygge lufttæt. Alle tilslutninger og gipssamlinger skal tætnes med f.eks. tør fugetætning eller fugemasse og spartelmasse ved pladesamlinger.

Gyproc Håndbogen anviser de lydisolerende egenskaber for forskellige vægge og loftsystemer. Til hvert lydisoleringstrin findes en teknisk og økonomisk optimal vægtype. Kombinationen af forskellige vægtyper og lofter samt tilslutningsdetaljer findes i håndbogens principdetaljeblade.

 

14.DS/EN ISO 7730:2006 Ergonomi inden for termisk miljø – Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termiske komfortkriterier; DS/EN 15251:2007 Input-parametre til indeklimaet ved design og bestemmelse af bygningers energimæssige ydeevne vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik.

15. Rasmussen, B., Machimbarrena, M., WG COST members Towards a common framework in building acoustics throughout Europe. European Cooperation in Science and Technology, 2013.