You are here

Ophæng på gipsvæg

Med det rigtige valg af ophæng, kan du føle dig tryg ved, at det du hænger op også bliver hængende. Det er faktisk let at hænge tunge ting op på en gipsplade.

Du kan vælge mellem mange forskellige ophængningsmuligheder, når du skal hænge noget op på vægge eller i lofter af gips. Her viser vi dig nogle af de mest almindelige kroge, skruer og plugs, og deres anbefalede belastning iht. producenten.

Afstanden mellem ophængningspunkterne bør være mindst 200 mm, for at du kan regne med fuld belastning.

Spørg butikspersonalet om hjælp og læs informationen på emballagen. Ekstra tunge elementer, såsom køkkenelementer eller badeværelseselementer bør ophænges direkte i lægteskelettet, medmindre der bruges Gyproc Habito gipsplader, i hvilket tilfælde det er muligt at hænge elementer op direkte i pladen.

Den angivne belastningskapacitet er baseret på 1 lag Gyproc Normal gipsplader, hvor ikke andet er angivet. Ved anvendelse af flere lag eller andre kvaliteter, kan kapaciteten være højere.

 

Lette ophængninger


X-krog med 1,2 eller 3 stifter

Til lette og enkle ophængninger, såsom billeder, tavler osv.
Belastning:
5, 10 og 15 kg

Slå stiften gennem krogen med en hammer.

 

Gipskrog

Til lette og enkle ophængninger, såsom billeder, tavler osv. på væg
Belastning:
Op til 20 kg

1. Monteres hurtigt og enkelt med nogle lette slag direkte i væggen.

2. Krogen demonteres enkelt.

Vip krogen op og træk den lige ud.
 

 

Driva Gipsplug

Til lettere ophængning såsom lamper, spejle, billeder og gardinstænger på væg.
Belastning:
Plast: 4 kg (trækkraft)
Metal: 12 kg (trækkraft)

1. Skru den selvskærende plug direkte i væggen.

2. Skru derefter elementet fast med skrue.
 

 

Mellemtunge ophængninger


Universalplug

Til lette ophængninger, såsom billeder, tavler osv. i plader med hulrum bagved.
Belastning:
8-12 kg (1 lag plader)
9-20 kg (2 lag plader)

1. Bor hul.


2. Sæt pluggen i.

 

3. Sæt elementet på plads.

4. Skru skruen i.



Duo Max

Til lettere ophængning i plader med hulrum bagved.
Belastning
10 kg (rød)
20 kg (blå)

1. Bor hul.

2. Tryk pluggen gennem pladen – ved hjælp af skruen.

3. Træk forsigtigt i skruen og føl efter om ”vingerne” har fået fat på bagsiden. Skru skruen ud.

4. Monter elementet.

 


Tunge ophængninger


Rawlnut gummianker

Til montering af detaljer i vådrum.
Belastning:
15 kg (udtræk)
35 kg (tværtræk)

1. Bor hul.

2. Tryk gummipluggen ind i hullet. Placer elementet over pluggen og sæt skruen i.

3. Skru skruen i således at pluggen ekspanderer og trækker helt til på bagsiden.

 

 

T-plugg

Til direkte montering af elementer på et lag gipsplader
Belastning:
20 kg.

1. Bor hul.

2. Pres ”vingerne” sammen og skyd skruen ind.

3. Sæt objektet på pladen og skru skruen i.

4. Skru ind til det bliver trægt/hårdt og skruen har trukket til.

 

 

Ekspansionsanker

Til ophængning af radiatorer, skabe, hylder, spejle og andre tunge ting.
Belastning:
30 kg.

1. Bor hul.


2. Tryk ankeret gennem hullet.

3. Ekspander ankeret med en skrutrækker.


4. Skru skruen ud. Placer elementet der skal ophænges, over ankeret. Sæt skruen gennem elementet og skru til.
 

 

Ekspansionsanker med krog

Til ophængning af lamper o. lign. i loft.
Belastning:
10 kg

1. Bor hul.

2. Tryk ankeret gennem hullet.

3. Ekspander ankeret med en specialtang eller skrutrækker.
 

 

Rosett

Til ophængning af tunge ting som radiatorer, hylder o. lign.
Belastning:
25 kg

1. Bor hul.

2. Slå pluggen i med et let hammerslag.

3. Sæt skruen i pluggen og træk til.

4. Pluggen danner en stærk knude i hulrummet bag pladen.
 


 

Byg om, byg nyt, byg selv

Byggevejledning til dig som renoverer eller bygger selv.

Find nærmeste forhandler

Undgå helt forboring og plugs

Hvis du vælger vores nye plade Habito kan du nemlig skrue direkte i pladen, og nemt hænge TV, hylder og skabe op med helt almindelige 5mm træskruer.